Metoder & kompetencer

Metoder

Hos Come-Back arbejder vi med respekt for det enkelte menneske og fastlægger derfor vores aktiviteter individuelt efter behov: Individet er omdrejningspunktet, men behandlingen kan foregå både individuelt og i grupper. Vi søger altid den optimale vej til raskmelding, uddannelse eller arbejde for det enkelte menneske, hvilket betyder at mulig arbejdsevne prioriteres højere end begrænset arbejdsevne. Vores metoder er baseret på tværfaglighed, hvor kernen er fysisk aktivitet. Vi vægter altid ressourcerne efter den enkeltes behov.

Kompetencer

Hver og én hos Come-Back bidrager med forskellige kompetencer og erfaringsgrundlag – nogle har været i branchen i mere end 10 år, mens andre er nye inden for faget. Vores kompetencer strækker over almen sundhed, beskæftigelse, fysioterapi, mindfulness, udvikling, digitale medier, coaching, koordinering, projektledelse, kommunikation og skriftligt arbejde. Det er netop vores kompetencer og værdier, der giver os en særlig styrke som en tværfaglig virksomhed.