Forløsning af ambitioner

På KL  jobCAMP 2018 leverer Troels Lund Poulsen et godt oplæg : Der vil fremadrettet være endnu mere fokus på kommunernes resultater, understøttet af den nyligt lancerede kommunale benchmarking, ligesom der vil være mere fokus på flere digitale løsninger.

Come-Back og KMD vil med afsæt i dette give et indblik i løsninger: MOMENTUM, som fremtidens administrationssystemer, KMD Nova Link, som for første gang giver mulighed for et tværgående samarbejde imellem kommunens forvaltninger, samt Come-Backs Inducas , et screenings- og progressionsværktøj, som det seneste år har gennemgået en gennemgribende udvikling for dels at overholde kravene til GDPR samt sikre en sammenhængende Indsats og én borger – én plan.

Vi glæder os meget til samarbejdet med KMD og landets jobcentre for at skabe endnu flere positive resultater, som kan møde beskæftigelsesministerens ambition om, at flest mulige mennesker bidrager på arbejdsmarkedet.

Freelance sundhedsmentor til sydjylland, Fyn & Bornholm

Heldigvis er kvalitetfyldt og håndholdt stressforebyggelse og mestring kommet højt på dagsordenen. Vi har derfor fået flere opgaver end vores nuværende sundhedsmentorer alene kan bære, hvorfor vi har brug for  freelance kollegaer til at dække vores kundebehov i det sydlige Jylland, Fyn og Bornholm. Vores sundhedsmentorer giver ved mentale udfordringer, vores kunder værktøjer til at lindre en eventuel belastning, værktøjer til fremadrettet at forebygge eksempelvis stress, angst og depression og giver mulighed for at pårørende kan tale med og få råd til støtte. Vi understøtter ligeledes fastholdelsessamtaler på arbejdspladsen, hvis dette er meningsfuldt for forløbet. Vækker dette din interesse, så kontakt endelig områdechef  Maria Højer Nannberg:
maria@come-back.dk |  22 48 39 40

Fremtiden tur/retur

Jeg er netop hjemvendt fra fremtiden. De 6 vildeste dage i mit liv i hjertet af Silicon Valley på Singularity University, som dyrker de eksponentielle teknologier, der kan forandre verden til gavn for menneskeheden.

Her har jeg spist reagensglas-bøf, frysetørret astronautis fra NASA og bakterievenlig mad og lært at vi fremover skal vaske mindre hænder, kysse flere hunde og at vi på et tidspunkt om ikke så længe kan bekæmpe kræft, blive 160 år og leve lykkeligt til vores dages (uden) ende.

Jeg har lært om eksponentiel udvikling, set førerløse biler på vejene, mødt de mest fantastiske ledere og ud-af-boksen-tænkende mennesker med 23 landekoder og endnu flere tilgange, tanker og udfordringer. Jeg har trukket vejret i det samme lokale som de vildeste forskere og verdensledere og fået endnu flere helte i mit liv og fået et helt uvurderligt netværk at mennesker, der vil hjælpe mig herfra og til Mars – og jeg vil gøre det samme for dem!

Jeg har lært om mulighederne i vores hjerne og forstået at lige om lidt har vi maskiner, der kan trække alle vores indre dialoger ud på et print. Jeg har drøftet de etiske aspekter i al den udvikling, som vi kommer til at se og jeg forstår, at vi har meget mere at drøfte og at selv om vi forsøger at gøre alt hvad der står i vores magt for at stoppe udvikling, så er toget allerede kørt. Vi kan vælge at sige nej til genmanipulation på mennesker og til nedfrysning af legemer og eksperimenter med stamceller – men det er i gang. Det er i gang på et eller flere kontinenter og vi er nødt til at tage stilling og hoppe på det tog.

Jeg har set en muskel blive printet og virke, et funktionelt hjerte i 3D og en 3D-printet fjernbetjening med al indmad være klar i funktion på få minutter.

Jeg har fået den nyeste viden om robotter, som er er her lige nu og om de som kommer. Jeg har forstået udfordringen i den eksponentielle udvikling og den menneskelige lineære tankegang og hvorfor det er så uendelig svært at forestille sig, hvad der kommer til at ske – og at tilpasse og vænne sig til forandringerne. Jeg har indset, at uanset hvor vildt vi kan tænke og forestille os fremtiden med alle dens kommende teknologiske opfindelser, så er vi stadig langt fra at kunne forstå HVOR meget vi kommer til at ændre os fysisk, psykisk og socialt.

Jeg har lært om fremtidens lederskab og at verdenen har brug for endnu flere, der tager sig af den. Og indset at alle virksomheder skal være udviklingsorienteret og digitale – nu.

Jeg har også lært at takke både visdommen i mit hoved og visdommen i mit hjerte og hvordan vi reagerer på udefrakommende begivenheder og hvor meget frygt vi har i os – for fremtiden, for det gode, for forandringer.

Vor dybeste frygt er ikke at vi er utilstrækkelige.
Vor dybeste frygt er at vi er mægtigere end vi kan gøre os begreb om.
Det er vort lys, ikke vort mørke, der skræmmer os mest
(Nelson Mandela)

Vores formål er vores fremtid – som virksomhed, leder og menneske. Fremtiden er her nu! Lad os i fællesskab forstå den og gribe den. Nu.

Team GoodLife – donation

 

”I Crossfit verdenen er der nogle ildsjæle, der gerne vil gøre alt for at hjælpe andre i retningen mod et bedre liv. Sådan er det også med Daniel Vous Pedersen fra ”Løfteriet” fra Crossfit Copenhagen. Han satte lørdag d. 21. april fuld power ind på at samle penge sammen til Julemærkehjemmene i Danmark. Julemærkehjemmene knokler hver dag for at give børn et bedre og mere trygt børneliv, væk fra mobning, social isolation og mistrivsel. Et stort event, hvor flere teams igennem 60 minutter skulle svede og vride musklerne til det yderste for at samle penge sammen til det gode formål.

Et formål og et arbejde, vi i Come-Back er meget optaget af, og derfor gerne vil støtte. Derfor havde vi doneret 3.000 kr. denne dag til Team GoodLife, der gav alt hvad den kunne trække, for at få flest mulige penge i kassen. Team GoodLife består af Dorthe, Peter og Jakob, der sammen fik en uforglemmelig oplevelse takket være Daniels program, fyldt med kærlighed og glæde.

Eventet rundede 50.000 kr.! Det er jeg meget imponeret over, og jeg er glad for at vi Come-Back fik muligheden for at være med. Tak til Daniel og Team GoodLife. ”

Work-life balance – utopi eller?

I vores evidensbaserede arbejde, udtrykker 90% af arbejdende kvinder og mænd i job, problemer med work-life balancen i deres liv.

I dag har jeg været til møde i først en privat virksomhed, og dernæst en offentlig, hvor vi har drøftet problematikker i forhold til forebyggelse af sygefravær. For hvorfor er work-life balancen så svær at opnå? Vores undersøgelser viser, at ligegyldigt hvor gode sundhedsordninger, fleksible arbejdstider, børnepasning på jobbet og øvrige goder på jobbet, så kan arbejdspladsen kun hjælpe medarbejderne med at “klare” livet mere effektivt, men arbejdspladsen kan ikke sikre sine medarbejdere retning eller balance med alle dens tilbud og tilpasninger. Retning og balance skal hver person finde i sig selv.

Jo længere tid man er på arbejdsmarkedet, desto mere ansvar og flere opgaver. Det rapporterer de fleste af de mennesker, som jeg møder. Som en dygtig strategisk leder i dag kommenterede, så “burde jeg koncentrere mig mere om strategi, end daglig drift og lønproblemer, men det kræver at der kommer nogen andre og løfter den del – og det gør der ikke…”

En total work-life balance er i sagens natur modsætningsfuldt. Arbejde er noget vi SKAL gøre, og livet er noget vi VIL gøre. Vi må hele tiden foretage valg, og når vi vælger at “give” vores tid til det ene, er det på “bekostning” af det andet. Det konstante valg er i en evig konflikt i forhold til at private og arbejdsmæssige mål er ude af balance. Det ene udelukker det andet og at opnå kontinuerlig balance i både work og life er uopnåelige mål.

Måden at anskue billedet på, er at du ikke har et adskilt arbejds- og privatliv – du har kun eet liv. At knokle indtil du bliver 50 år, for at have en tanke om at kunne gå på pension, er ikke løsningen, for vil du leve halvdelen af dit liv, før du starter med at leve det? At forsøge at skabe balance på daglig basis er heller ikke en garanti for den balance, som vi alle på forskellig vis drømmer om. Selv hvis du planlagde at bruge halvdelen af din dag på kontoret, og halvdelen derhjemme, ville det ikke garantere dig at du aldrig blev stresset. Der er INGEN kvantitativ måleenhed for balance og dermed er antallet af timer, en person arbejder, ikke nødvendigvis et udtryk for balance.

Jeg kender mennesker, der arbejder 60-80 timer om ugen i højt betalte job, der samtidig elsker det, de gør, og som trives med presset. Hvad er hemmeligheden? Jeg tror på at det er det, at de forfølger deres mål, forfølger gevinsten, skaber deres drive og deres evne til at klare presset. Den eneste, der kan skabe balance i livet, er dig. Og den eneste måde at skabe det på, er at forsøge at gøre dit liv bedre i dag end det var i går. Det gør du ved at nå flere af de mål, du virkelig ønsker i dit liv, og som har en positiv betydning for dig selv og gerne for andre mennesker. Når du har et personligt mål og gør en forskel i dit eller andres liv, får du følelsen af balance. Det er derfor, vi skal have positive mål i vores liv. Det giver os en følelse af, at vi ikke har spildt vores liv, at vi har fundet ud af, hvor vi gerne vil hen og har gjort noget i stedet for at stå stille. Det gør, at vores liv bliver meningsfuld og giver os følelsen af balance.

Hvor er du lige nu og hvor er du på vej hen i dit liv?

Hver tredje dansker har smerter flere steder!

Videnscenter for Arbejdsmiljø skriver, at hver tredje dansker har smerter flere steder. Det stemmer fuldstændig overens med vores evidensbaserede undersøgelser og erfaring, som viser at mennesker, der oplever mistrivsel og/eller psykiske problemstillinger, samtidig har smerter i kroppen på 8-10 ud af 10 (hvor 10 er værst mulige). Kvinder er ramt i højere grad end mænd.

En af årsagerne til at mennesker med psykiske problemstillinger oplever samtidig smerte, kan skyldes uorden i smerte-rapporteringssystemet; et indviklet system, som passer på at kroppen ikke overbelastes. Hvis man er meget opmærksom på sin krop og hele tiden fortolker ubehagelige fornemmelser ind i kroppen, vil smerte-rapporteringssystemet være aktiveret i højere grad end hos andre mennesker. Vi ved, at når der kommer yderligere stresspåvirkninger og bekymringer, får man mere ondt.

Vi opfordrer derfor alle, som arbejder med forebyggelse og begrænsning af sygefravær, både før og efter sygemelding, til at fokusere på smerteproblematikken. Det er igen en understregning af, hvor vigtigt det er at kigge på både de fysiske og de psykiske sammenhænge, når vi arbejder med mennesker.