INVITATION TIL NY NÆRVÆRSCAFÉ I FURESØ
Vi introducerer en afstressende Nærværscafé, som skaber fællesskab og forandring – uden stress. Ca. 420.000 danskere har stress, tallet er stigende, og mange føler sig ensomme med stress. Sammen vender vi nu strømmen!

NÆRVÆRSCAFÉ KONCEPT
Er du stressramt eller oplever du stresssymptomer? Nærværscaféen er faciliteret af en Sundhedsmentor, som skaber et afstressende rum for spørgsmål og sårbarhed og til at grine, lytte og lære. Det er pusterum fra stressbekymringer og et sted for opladning, rådgivning og støtte i et fællesskab med andre i samme situation. En café, hvor man indbyrdes kan hjælpe og støtte hinanden samt lære redskaber til en hverdag med forandringer både på arbejdet og privat.
Hver café har et tema med et inspirerende oplæg, hvor du får et nyt ’værktøj’ med hjem til ’værktøjskassen’. Det første tema er ’balance’.

FACILITATOR
En Sundhedsmentor fra stress og arbejdsmarkedseksperterne Come-Back skaber rammerne om en inspirerende pause, hvor du møder empati, indsigt og positive input til at komme godt ud af din stress med evidensbaserede stresshåndteringsværktøjer. Der vil være mulighed for dialog, men det er også helt ok blot at læne sig tilbage og lytte.

PROGRAM
– Hvordan bevarer vi og/eller genfinder balance i vores hverdag?
– En Sundhedsmentor fra Come-Back deler historier fra sin egen stresssygemelding og raskmelding til nu at være certificeret stressspecialist og sundhedsmentor.
– Konkrete værktøjer til at opnå balance i hverdagen – arbejdsmæssigt og privat.
– Få mere viden om Nærværscafékonceptet og hvad du kan bruge det til fremover.

TID & STED
Tidspunkt: Torsdag den 31. oktober 2019 2019, kl. 10:30 – 12.
Sted: Frivilligcenter Furesø, Stien, Kultur- og Aktivitetscenter, Paltholmterrasserne 1 i Farum

Tilmelding
naervaerscafe@come-back.dk

Facebook
LinkedIn

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk