1. Hvad er din største succes i privat- og arbejdsliv?
At jeg kan kombinere det. At jeg ikke føler, at jeg går på arbejde, men på hobby. Det giver en stor frihed.

2. Hvad er det vigtigste for dig i et job?
At det giver mening. At jeg føler, at jeg kan gøre en forskel. Og at det ikke er penge, som er motivationen, men at jeg kan lide det, jeg laver. Så jeg ikke føler det som et arbejde, men at jeg arbejder med min hobby.

3. Hvordan er en god arbejdsdag for dig?
En god arbejdsdag er en dag, hvor man går i seng med et smil.

4. Har du haft en oplevelse, som du egentlig gerne ville have været foruden, men som viste sig at være virkelig positiv?
Bestemt. Når man bliver snydt af en forretningspartner, så bliver man nødt til at tage det til efterretning. Men man skal også passe på. at man ikke går over i den grøft, hvor man ikke stoler på nogen. Det har lært mig at følge min intuition.

5. Hvem er en hverdagens helt for dig, som fortjener credit og/eller er en person, som har betydet meget for din karriere, som du gerne vil takke?
Min farfar, som selv var iværksætter og havde den samme skabertrang, som jeg selv besidder. Han har altid sagt, at man kan det, man sætter sig for – men man skal gøre det ordentligt.

6. Hvad er dit yndlingscitat eller det bedste råd du har fået?
”Du har kun ét navn! Pas godt på det”. Med andre ord – stå ved dine fejl, stå ved dine aftaler, så du altid – uanset hvad der kan være gået galt – kan stå med oprejst pande.

7. Hvad kan vi gøre for at forbedre vores arbejdsmarked?
At vi sætter den enkelte medarbejder i centrum. At vi lader medarbejderne udvikle sig og skaber rum og et arbejdsklima, hvor man tør prøve nye ting.

8. Hvad elsker du ved Danmark og/eller danskere?
Danskernes evne til selvironi og til at være meget direkte i deres kommunikation. Og Danmark – foråret og en tidlig sommermorgen.

9. Har du ”mig tid”, hvad gør du for at oplade og hvornår er du lykkeligst?
LEGO og dykning. Begge dele kræver faktisk opmærksomhed og at du lukker dig selv inde i en boble. Det er i den boble, at jeg lader jeg op. Jeg har brug for at være ”alene” og når man kan være det sammen med andre, så sker der noget.

10. Hvad vil du gerne huskes for?
At jeg altid er klar til at hjælpe, hvis jeg kan.
Jeg ”forventer” ligeledes, at andre vil være der for mig, når jeg har behov for det.

Facebook
LinkedIn

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk