1) Hvad er din største succes i privat- og arbejdsliv?
Det er jo to meget store spørgsmål. For hvordan måler vi på succes? Ud fra hvilke parametre eller målestok? Skal jeg alligevel gøre forsøget, så er det personligt, at være et nærværende menneske, som er der, for de mennesker, som står mig nærmest. Det vil jeg nu ikke kalde en succes, men en grundværdi hos mig. For mig er det nok at være et generøst menneske på flere måder. Og så at min søn, som har ADHD, har fået det langt bedre de seneste par år. Det har vi i familien arbejdet meget med, og det er for mig det største succeskriterie, at han i dag trives og får udfoldet alle hans fine og særlige evner og kompetencer. Han er en helt særlig og klog knægt. I dag står han langt stærkere i livet end blot for et par år siden.
Succes arbejdsmæssigt er det, når vi i vores sociale kommunikationsbureau er i stand til at hjælpe organisationer med fx at sikre overlevelse af et værested, eller når vi gennem vores arbejde med udsatte og sårbare målgrupper kan se en mærkbar effekt og forbedring af deres liv, ved at indgå i nye fællesskaber, og at de får mulighed for at få ejerskab til deres liv og gå sammen om et fælles projekt, som tjener et højere formål.

2) Hvad er det vigtigste for dig i et job?
At at gøre en forskel for de målgrupper, som jeg arbejder med. Det er mennesker, som lever et liv i udenforskab, som ikke har en stærk stemme i offentligheden, i debatten og i samfundet som helhed. Dem vil jeg gerne stå op for. Det synes jeg, at vi har en forpligtelse til som menneske. Det er samtidig kernen i vores arbejde, som et rådgivnings- og kommunikationsbureau for social ansvarlighed. Vi står over for nogle store udfordringer på det sociale område – man kan sige, at vi lige nu står i en social krise her i landet. Ingen kan alene løse de største sociale udfordringer, vi står over for herhjemme. Derfor er alle sektorer i samfundet nødt til at arbejde sammen for at skabe langt bedre vilkår for de 20 procent af befolkningen, som lever i udenforskab og som velfærdsstaten ikke har kunnet skabe de fornødne vilkår for. Vi har i dag forpligtet os alle til at komme med konkrete løsninger, modeller og udvikle nye veje for at mindske de voldsomme samfundsudfordringer med ensomhed, integration, udsathed, eksklusion og hjemløshed, som vi står med som samfund. For hvis ikke fonde, sociale organisationer, NGO’er og virksomheder kan finde fælles løsninger – hvem kan så?

3) Hvordan er en god arbejdsdag for dig?
Det er, når vi møder de udsatte, de skæve eksistenser, dem som lever i udenforskab eller på kanten af samfundet, der hvor de er, der hvor de står. Vi er et bureau som opererer ude i virkeligheden og ikke skrivebordsgeneraler, som sidder og laver store og flotte kommunikationsstrategier, som er afkoblet virkeligheden, og som ofte blot lander i en skuffe, uden at det for alvor har rykket for indsatsen for de børn, unge og ældre, som vi arbejder med. Så det er en forudsætning, hvis du skal arbejde for Re-Mind, at du er ude i ”marken”, møder brugerne og tager udgangspunkt i deres liv, deres drømme og det de kommer med. Det gælder i alle former for relationer og livsmestring, at man tager udgangspunkt i, hvor de står og deres behov. At alle mennesker kan bidrage med noget og skaber værdi i samfundet. At finde det potentiale frem, se menneske som en ressource frem for en reserve parkeret på en forladt perron. Måske har deres liv ikke været snorlige, måske voksede de op under svære vilkår, manglede støtte som bagage i deres barndom. Måske har samfundet blot svært at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes evner og behov. Når vi i højere grad kan vende perspektivet 360 grader og møde barnet, den unge eller den voksne, der hvor det står, med dets unikke potentiale, så ville socialområdet ikke tabe så mange unge som ældre hvert år.

4) Hvem er en hverdagens helt for dig, som fortjener credit og/eller er en person, som har betydet meget for din karriere, som du gerne vil takke?
Min samfundsfagslærer, Mogens Jensen, var en stor inspirator og sporede mig ind på sociologien og antropologien, altid at forholde sig kritisk til de forskellige politiske strømninger og ismer, som har præget vores historie.
Og skal jeg fremhæve nogle af hverdagenes helte, så er det fx de udsatte mennesker, som tager sagen i egen hånd og tager kampen op mod systemet og deres egen situation. Jeg tror på, at alle mennesker har et stort uforløst potentiale og for mig er de nogle af hverdagens helte. De mennesker som får mulighed for at løfte sig og kæmper for et større mål, som rækker ud over dem selv.

5) Hvad er dit yndlingscitat eller det bedste råd du har fået?
Et af mine yndlingscitater er Leonard Cohens

There is a crack in everything (there is a crack in everything)
That’s how the light gets in

af mange årsager, men hovedsageligt fordi, at uanset hvor dystert og hvilket mørke, du som menneske står i, så er der altid en sprække af lys. Et håb. En forhåbning. Den tro er helt essentielt at holde fast i som menneske. At vi har noget at stå op til, stå op for, være der for andre mennesker – og at vi har gode sociale relationer og meningsfulde fællesskaber. Og så synger Cohen i sangen om, at vi bør glemme alt om det perfekte i livet, som alligevel ikke findes. Men i højere grad nyde alt det uperfekte i livet, alt det, som ikke er planlagt, det som dukker op, det der kommer til én, når man mindst venter det. Det gælder blandt andet kærligheden og forelskelsen. Det er der jo ingen, som er herre over. Og det synes jeg er det smukke ved livet. Når vi tør give slip, tør være i livet uden altid at kunne styre det. At tør, at have kontroltab. Så opstår de fine og vigtige ting mellem linjerne eller mellem tonerne. Eller som Cohen synger i samme sang: ”Every heart, every heart to love will come. But like a refugee”.

6) Hvad kan vi gøre for at forbedre vores arbejdsmarked?
Vi skal skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til langt flere sårbare og udsatte mennesker.
De fleste mennesker vil gerne kunne gøre gavn og bidrage til samfundet. Det at have noget at stå op til, det at indgå i et fællesskab. Det er langt vigtige end det økonomiske rationale. Så vi skal som samfund blive langt bedre til at skabe lokale og frivillige arbejdsfællesskaber, så mennesker på kanten af arbejdsmarkedet får sat deres kompetencer og evner i spil igen. Vi må aldrig opgive troen på, at alle kan bidrage til samfundet. Vi har det med at skyde skylden på de ledige. Det har vi gjort med forskellige tilgange og sproglige virkemidler siden de første fattiglove i 1803. Men de må vi gøre en ende på.
Vi skal i langt højere grad skabe forhold, indsatser og rammer, så de ledige, de nedslidte, misbrugere og andre målgrupper får mulighed for at bruge deres potentiale, deres skaberkraft i et fællesskab – om det er på nedsat tid, som frivillig eller som mentor, besøgsven eller noget fjerde. Det håber jeg, at vi bliver langt mere optaget af – ikke mindst fra politisk side efter valget og fremover. Civilsamfundet er optaget af det. Nu mangler vi bare, at politikerne skaber bedre rammer for inddragelse af udsatte mennesker på arbejdsmarkedet.

7) Hvad elsker du ved Danmark og/eller danskere?
Når vi viser samfundssind. Når vi viser velfærden for dens fineste side. Når vi blandt andet i Danmark har hundredtusinder af frivillige ildsjæle, som hver dag bruger 900.000 timer på at skabe forandringer og fællesskaber. ”Vi er for store til at være små”, sagde Erik Clausen engang. Det kunne jeg ikke have sagt bedre selv.

8) Har du ”mig tid”, hvad gør du for at oplade og hvornår er du lykkeligst?
Når jeg skal finde ro og fordybelse, så finder jeg mine høretelefoner frem, sidder helt for mig selv og lytter til sange, som både rammer og bevæger mig. Jeg har altid været optaget af musik. Så når jeg har en ledig stund, så er det en af de vigtigste prioriteter. Og så lange gåture ved vandet, ved stranden og i skoven i Dragør, hvor jeg bor lige nu. Men så har jeg også opdaget et andet helt særligt sted oppe i en skov, som er meget fortryllende, og hvor der bor et helt særligt menneske. Når jeg er i det landskab og sammen med det menneske fyldt med nærvær, lange samtaler og lyden fra stakkevis af plader, lige der, i de øjeblikke, der føler jeg mig lykkelig.

9) Hvad vil du gerne huskes for?
Jeg vil gerne huskes for at være en god og nærværende far, som stod der for min søn, hjalp ham på vej. Og for at have hjulpet udsatte mennesker videre i deres liv. Hvis jeg bare har kunnet sprede et par få og små ringe i vandet, så er jeg meget tilfreds.

Facebook
LinkedIn

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk